Evalueringskonsulent til NovaBerg

Evalueringskonsulent til NovaBerg i Århus

 

Vi søger en ambitiøs, faglig og forretningsmæssigt dygtig konsulent til  evalueringsvirksomheden NovaBerg, som er en innovativ virksomhed med systemisk baseret evaluering som kerneydelse.

 

Du har arbejdet med evalueringsdesign og evalueringsprocesser i teori og praksis og har kendskab til såvel klassisk som systemisk anerkendende evalueringstænkning og praksis. Derudover har du meget gerne erfaring som proceskonsulent, da det vil være et vigtigt element i NovaBergs grundlæggende evalueringsydelse.

 

Dine opgaver kommer til at spænde vidt. Du vil på en gang skulle arbejde som praktiserende konsulent og samtidig være med til at udvikle virksomheden i et tæt samspil med NovaBergs bestyrelse. NovaBerg er en nystartet virksomhed (2008) i udvikling – og med et stort forretningspotentiale. Vi søger derfor et energisk menneske, der er strategisk tænkende og indstillet på at bidrage til udvikling af NovaBergs ydelser. På sigt vil et eventuelt medejerskab kunne komme på tale.

 


Dit arbejde vil bestå i…

  • Evalueringsopgaver fra design til forankring i både private og offentlige organisationer
  • Konsulentarbejde – typisk i organisationer, der ønsker udvikling af evalueringstilgange og -kultur
  • Undervisning på både korte kurser og NovaBergs 1-årige evalueringsuddannelse
  • Medudvikling af ny teori, metode og ydelser inden for den systemiske evaluering
  • Virksomhedsudvikling i et tæt samarbejde med NovaBergs bestyrelse

Derudover er det en naturlig del af arbejdet både at varetage salgsfunktioner og deltage i de daglige forretningsopgaver.

 

Vi forventer at du…

  • Har kompetencer inden for og erfaring med såvel evalueringsfeltet som det systemiske felt
  • Har en relevant akademisk uddannelse bag dig – vi er dog åbne over for mange forskellige veje ind i stillingen
  • Er interesseret i og kompetent inden for procesarbejde
  • Er en dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt

Personlige kompetencer…

  •  Du har et personligt drive og en generelt positiv tilgang
  • Du værdsætter og bidrager til et fagligt og professionelt arbejdsmiljø
  • Du er naturligt udadvendt og har stærke sociale kompetencer

 

Vi tilbyder…

I NovaBerg bliver du en del af et udviklingsmiljø med en høj faglighed. Vi arbejder med udgangspunkt i Århus og løser derfra opgaver i hele landet.

 

NovaBerg er datterselskab i MacMann Berg Group, der løser opgaver inden for ledelses- og organisationsudvikling. Både MacMann Berg og andre samarbejdspartnere sikrer et stærkt fagligt miljø med sparringsmuligheder.

 

Stillingen er en fuldtidsansættelse. Løn efter kvalifikationer og relevant erfaring.


Læs den fulde stillingsbeskrivelse her (som PDF).

 

 

Tiltrædelse:

Snarest muligt – men vi venter gerne på den helt rigtige.

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er mandag d. 15. februar 2010.

Du kan enten maile din ansøgning til info@novaberg.dk eller sende den til NovaBerg, Graven 25B, 8000 Århus C.

 

Ansættelsessamtaler: 

Der afholdes  ansættelsessamtaler i uge 8, 2010.

1. samtalerunde (23. februar)

2. samtalerunde (26. februar)

 

 

Kontakt og yderligere information…

Du kan læse mere om NovaBerg på www.novaberg.dk.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Johansen på 70 27 37 87 eller info@novaberg.dk.


 
 
"Jeg har stor respekt for MacMann Bergs arbejde.
I mestrer både at være et professionelt firma og uddannelsesinstitution på en rigtig fin, meget seriøs, ambitiøs og effektfuld måde. Tak for tre års Master of Science-uddannelse!"


Hans Jørgen Vakili Jensen, selvstændig, tidl. kommunal mellemleder


 

Sitemap - en oversigt over siderne på MacMann Bergs hjemmeside
Bestil MacMann Bergs nyhedsmail
Udskriv
Send en mail til MacMann Berg