Jacob er samarbejdspartner på organisatoriske udviklingsforløb samt undervisningsforløb i coaching og dialogisk kapacitet.
Jacob er en erfaren facilitator, konsulent og professionel dialogpartner, hvor han som én af få i Danmark er akkrediteret coach på Master Practitioner Level i European Mentoring and Coaching Council, hvor han også er formand for den danske bestyrelse. Jacob er desuden Frivillig- og Organisationschef i en af Roskilde Festivals divisioner på frivilligt basis.
Jacob har siden 2010 arbejdet med ledelse, facilitering, undervisning og professionelle dialoger med et særligt fokus på dialogisk kapacitet. Igennem sine ansættelser hos Rambøll Attractor og Mannaz har han arbejdet med en lang række offentlige og private kunder og stiftede i 2019 Dialogisk Design, som til dagligt har huse i MacMann Bergs konsulentfællesskab.