I en nylig udgivet publikation fra United Nations Development Programme (Wamsler m.fl. 2022) anses en af de største barrierer for bæredygtig omstilling at være menneskers manglende evne til indre omstilling. Skal vi lykkes med at få skabt en bæredygtig omstilling i den ydre fysiske verden, må der ske tilsvarende bevægelser hos os selv. Som ledere og mennesker. Og vi må skabe arbejdspladser, hvor vi som mennesker trives, inviteres til at bidrage, og hvor meningsfuld anvendelse af vores ressourcer bliver forløst, uden at vi driver rovdrift og slider hinanden ned.

Det har vi tidligere beskrevet som ’bæredygtige arbejdsfællesskaber’ (Johansen, Specht, Kleive, 2020). Med begrebet væredygtighed ønsker vi at tilføje yderligere dimensioner til at forstå de betingelser, der knytter sig til det meningsfulde arbejde.

Begrebet væredygtighed henter inspiration fra bogen Væredygtighed – indersiden af Bæredygtighed (Dietrichsen m.fl., 2021). Snarere end at afgrænse begrebet væredygtighed i én færdig definition tilbyder bogens 24 bidragydere en mangfoldighed af forskellige perspektiver på, hvordan væredygtighed kan forstås. Bogens bidrag spænder bredt fra filosofiske, pædagogiske, kvantemekaniske, kunstneriske, kropsæstetiske og praktiske bidrag og adresserer en langt række temaer såsom dannelse, ledelse, digital omstilling, meditation med mere.

En fælles præmis for bogen er dog, at hvis der skal ske en ydre forandring i retning af en bæredygtig omstilling er der tilsvarende behov for en indre omstilling. At vi ændrer vores forholdemåder, handlemåder og bliver langt mere bevidste om de aftryk vi sætter i vores liv med hinanden og naturen.

Som supplement til FN’s Verdensmål opstiller bogen i alt ni væredygtighedsmål, som lettere tilrettet er gengivet neden for.

1. Øv dig i at agere i en kompleks verden – hvor falder du selv til simple svar og løsninger?
2. Øv dig i at se, hvordan forskellige processer (indre og ydre) er gensidigt forbundne – hvordan er det store perspektiv integreret i din tænkning og handling?
3. Lær dig selv bedre at kende – hvilke indre barrierer står i vejen for din egen omstilling?
4. Øg din evne til selvrefleksion – hvilke spørgsmål stiller du dig selv?
5. Øg din kropslige tilstedeværelse – hvornår og hvordan mærker du dig selv?
6. Udvikl empati, forståelse og hjertelighed – hvordan mærker andre, at du respekterer og anerkender dem?
7. Øv dig i at sætte egne overbevisninger og dagsordner på standby – hvordan udfordrer du din egen tænkning i samspil med andre?
8. Øv dig i at huske det lange perspektiv – hvad gør du for at se de aftryk, som dine handlinger efterlader?
9. Udvikl bevidstheden om, at du som menneske er en integreret del af naturen – hvordan undgår du at reducere omverdenen til omgivelse?

Målene fungerer som refleksive trædesten for overvejelser og dialoger om den nødvendige omstilling, vi som mennesker må undergå for at kunne genoprette vores forhold til naturen. Som art har vi alt for længe betragtet naturen som omgivelse og ressource, og ikke som det ophav vores eksistens er betinget af. Vi har som konsekvens heraf gennem de seneste århundreder drevet rovdrift på de menneskelige ressourcer og udpint naturen. I arbejdslivet ses de negative konsekvenser af denne tænkning i øgede tendenser til blandt andet udbrændthed, stress og ensomhed.

Mange års forurening og udpining af naturen er sket på baggrund af en mekanisk og instrumentel opfattelse af naturen som en uudtømmelig ressource, vi bare kunne bruge løs af. Kombineret med en forestilling om at vi kunne smide ting væk. At de forsvandt, hvis vi gravede vores affald ned i tønder eller hældte det i havet. At der var et ’udenfor’. I bevægelsen henimod at se naturen ikke kun som omgivelse, men også som ophav erkender vi som mennesker (og ledere), at vi er dybt forbundet med og hænger sammen med naturen. I erkendelsen heraf kan vi ikke adskille det indre og det ydre.

En parallel bevægelse til væredygtighedstænkningen finder vi i det oprindeligt svenske og nu globale initiativ fra 2019 omkring de såkaldte ’Inner Development Goals’. På initiativ af forskere og praktikere udpeger de såkaldte IDG’er en række mål for menneskelig udvikling, der ses som afgørende forudsætninger for en ydre bæredygtig transformation. I Danmark har blandt andre konsulent Eva Damsgaard bidraget med at oversætte og udvikle praktiske værktøjer (Damsgaard, 2022). Målene er inddelt i fem kategorier og angiver nødvendige forholdemåder og færdigheder, der skal hjælpe mennesker og organisationer med at håndtere de komplekse emner og udfordringer, der er forbundet med en bæredygtig omstilling.

• At relatere til sig selv (være): De afgørende temaer her er vores indre kompas, selvbevidsthed, integritet, autenticitet, åbenhed, nærvær og en lærende indstilling.
• Kognitive færdigheder (tænke): Handler om kritisk tænkning, kompleksitetsbevidsthed perspektivfærdigheder, evne til meningsskabelse, langsigtet orientering og visionsskabelse.
• Omsorg for andre og verden (relatere): Fokus på anerkendelse, forbundethed, ydmyghed, empati og medfølelse.
• Sociale færdigheder (samarbejde): Drejer sig om færdigheder vedrørende kommunikation, samskabelse, inklusion, interkulturel forståelse, mobilisering og tillid.
• At drive forandring (handle): Her drejer det sig om mod, kreativitet, optimisme og vedholdenhed.

Selvom hverken væredygtighedsmål eller IDG har arbejdslivet og ledelse som specifikt omdrejningspunkt indeholder de begge vigtige koblinger til særligt systemisk inspireret ledelse, hvor kompleksitets- og forbundethedstænkning og bevidsthed om egne tanke- og handlemåder er centrale for at kunne udøve ledelse ansvarligt. Vi giver i det følgende vores bud på en praktisk model for det væredygtige lederskab. Modellen henter inspiration fra de to bevægelser ved at koble ledelsesopgaven til det, vi kunne kalde arbejdslivets indre bæredygtighed. Forskellige dimensioner af meningsbegrebet bliver her vigtige at udfolde og forstå, hvis vi ønsker at skabe livgivende arbejdspladser, hvor mennesker har lyst til at være, bidrage, udfolde og engagere sig.

Vi har ikke været i stand til at finde publiceret materiale om væredygtig ledelse. Imidlertid gør vi opmærksom at ’væredygtig ledelse’® er beskyttet registreret varemærke af konsulentvirksomheden CommitmentLab v/ Tine Junge Nyholm. Modellen angiver, hvad vi ser som vigtige og grundlæggende betingelser for at udvikle menneskelig ansvarlighed, trivsel og udvikling. Vores håb er, at modellen kan fungere som et etisk kompas og omdrejningspunkt for lederens selvindsigt i udviklingen af bære- og væredygtige arbejdspladser. 

(…)