Hvordan ville din virksomhed lyde, hvis den var et stykke musik?
Af Thomas Johansen og Ulrik Bisgaard, 2014
Forestil dig, at der blev sat musikalsk lyd på din virksomhed. Hvordan ville musikken lyde? Som harmonisk samspil? I dur eller mol? En væver sats med tempo og energi, en jævnt vuggende ballade eller en forudsigelig halvkedelig melodi?
Sandsynligvis rummer din organisation eller virksomhed flere stykker musik i sig. Spørgsmålet er blot, om I spiller efter samme partitur og noder, og hvordan I øver jer i samspil, timing, koordination og lytning.
Ledelse handler om at skabe følgeskab. Om at ville noget. At have et formål med den idé eller den opgave man har, og det man gerne vil bidrage med til ens omgivelser. Hvad enten det er publikum, kunder, borgere, brugere eller samarbejdspartnere. På den måde er der rigtig mange paralleller mellem et jazzorkesters jammende samspil og improvisation – og opgaven som effektfuld leder.
Jammende og improviserende jazz og strategisk relationel ledelse kan ses som to sider af samme sag. Det handler i begge tilfælde om at skabe unikke resultater og om at ville gøre en positiv forskel. Det opnår vi bedst ved et sammenhængende miks af tydelige mål, rammer og retning, klare spilleregler, insisterende involvering, struktur med plads til spontanitet, lytning og en fælles ambition om at spille hinanden gode.
Jazz og ledelse kræver stærke relationelle og kommunikative kompetencer
Disse kommunikative og relationelle kompetencer er afgørende for præstationerne i et team, en gruppe, en afdeling eller en hel organisation. Jo bedre vi relationelt er koor dinerede og kommunikerer løsningsfokuseret, timet og troværdigt, jo bedre præsterer vi på tværs af fag og funktioner. En relationel koordination som på én gang fremmer kvalitet, effektivitet og trivsel.
Jo mere vi skal løse komplekse opgaver, hvor forskellige faggrupper og funktioner skal bidrage til en samlet opgaveløsning, jo mere nødvendigt og afgørende bliver det med en høj grad af relationel koordination (Gittell, 2010). På samme måde som det jammende jazzorkester først lykkes optimalt, når den enkelte musiker på skift giver og tager plads, lytter og kobler sig på de andre – timet og koordineret, bidrager med sine særlige toner i forhold til en større samlet helhed. Synkroniserede bidrag, koordination og timing udgør forskellen mellem den disharmoniske og unikke musikalske performance og oplevelse.
Den god nyhed er, at vi kan træne og udvikle de relationelle og kommunikative kompetencer. Ligesom jazzmusikerens aktive lytning og timing kan trænes og dermed danne grobund for en reel kreativitet.
(…)
