Systemisk anerkendende ledelse - et nyt erkendelsesgrundlag
Af Carsten Hornstrup og Thomas Johansen, 2008
Denne artikel skal læses som et led i en fortsat udviklings- og tankeproces. Den er det foreløbige bud på en ny teoretisk syntese, der vil have nogle konsekvenser for praksis – ikke mindst i forhold til konsultation, ledelses- og organisationsudvikling.
Artiklen inviterer læseren på et teoretisk togt, som har til formål at undersøge og præcisere det, vi ser som et nødvendigt og givende erkendelsesmæssigt – eller meta-teoretisk perspektiv på anerkendende ledelse. Det handler om en teoretisk og praktisk revitalisering og måske videreudvikling af begreberne Appreciative Inquiry og anerkendelse – en teoretisk udvikling som smitter af på den praksis, der udspringer deraf.
En af de centrale inspirationskilder, Appreciative Inquiry (AI), opstod dels ved en tilfældighed og dels som en reaktion på en problemfokuseret tilgang til aktionsforskning, der i forfatternes øjne havde udviklet sig mere som praksisundersøgelse end reelt praksis- og teori genererende. Udviklingen af AI har været med til at skabe en øget fokusering på succeser og ressourcer – frem for fejl og mangler. Dette fokus har haft, og har stadig, stor effekt og betydning, når det gælder om at udvikle og bringe mennesker og organisationer videre.
Siden amerikanerne Cooperrider & Srivastva skrev artiklen: Appreciative Inquiry in Organisational Life (1987) er teori og praksis blevet videreudviklet og bl.a. tænkt ind i en europæisk tænkning og tradition. Ambitionen med denne artikel er derfor at formulere og videreudvikle det vi ser som anerkendelsesbegrebets erkendelsesmæssige grundlag. Hermed ønsker vi at koble den amerikanske pragmatiske baggrund og anvendelighedstænkning med en europæisk filosofisk og teoretisk tradition – for at videreudvikle AI både i teori og praksis. Dels som en grundlæggende kommunikationsfilosofi og dels som et strategisk refleksivt ledelsesværktøj. Denne artikels fokus på erkendelsesdimensionen, skal ses som første led i denne rejse. Systemisk anerkendende ledelse – et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis
1. Introduktion
Anerkendelse, værdsættelse, positiv psykologi og en øget bevidsthed om vigtigheden af at sætte fokus på organisationens succeser og positive historier har i de seneste år bredt sig med stor hast inden for ledelses- og organisations- udviklingen – ikke mindst i Danmark, Skandinavien og det øvrige Europa.
Tag afsæt i det der virker. Fortæl jeres bedste historier. Fokuser på drømmen og den fremtid I ønsker. Storytelling, narrativitet og en anerkendende og værdsættende konsulent- eller ledelsespraksis har hentet meget af sin inspiration fra Cooperrider & Srivastvas oprindelige Appreciative Inquiry begreb. Vi oplever, at Appreciative Inquiry begrebet og tænkningen har været igennem en lang udvikling de sidste 20 år, hvor der er blevet skrevet om og arbejdet meget med AI i en organisatorisk sammenhæng. Af de mange værdifulde bidragsydere kan bl.a. nævnes Cooperrider, Srivastva og Barett (Cooperrider & Srivastva 1987; Cooperrider, Srivastva & Barett 1995; Cooperrider & Whitney 1999 og 2001, Barett 1995;), Bushe (1999), Whitney (1998) Oliver og Barge (Oliver 1996; Oliver & Barge 2002; Oliver 2005; Barge & Oliver 2003; Barge 2007), og i en dansk sammenhæng Hornstrup (Hornstrup & Loehr-Petersen 2001, Hornstrup et. al. 2005, Hornstrup, Barge & Johansen 2008), Voetmann (Voetmann et. al. 2002A & 2002B).
Alle disse bidrag har trukket på, justeret og videreudviklet AI som teori og praksis – og i vores optik, haft det samme implicitte erkendelsesmæssige grundlag: Tanken om at den verden vi oplever og lever i, konstrueres eller frembringes, mens vi lever i den. Den er social konstrueret via det sprog vi anvender, de handlinger vi foretager, de relationer vi indgår i og i de specifikke kontekster vi er en del af.
Vores ambition er således at give et bud på en videreudvikling af anerkendelsesbegrebet i en ledelsesmæssig og organisatorisk kontekst – med den ambition, at få det bedst mulige grundlag for en videre praksisudvikling.
(…)
