Vi møder i vores konsulentpraksis mange dygtige koordinatorer, som er katalysatorer for høj faglighed, samarbejde og kompetent opgaveløsning, og som dermed bidrager stærkt til at skabe både effektivitet og udvikling i driften. Det er vores oplevelse, at koordinatorer fortjener større opmærksomhed.

De kan fx hedde teamkoordinatorer, forløbskoordinatorer, tovholdere i tværgående funktioner, ressourcepersoner, planlæggere, fagkoordinatorer og -vejledere m.fl.[1]. Alt sammen betegnelser for medarbejdere, der som en del af deres arbejde har opgaver, som ofte forbindes med ledelse, men uden at de har formelt ledelsesansvar.

Der er stor variation og spændvidde i, hvad koordinatorer beskæftiger sig med. De har typisk det til fælles, at de giver et stort bidrag til at binde samarbejde og opgaveløsning sammen i organisationen, samtidig med at den præcise opgave, forventninger og succeskriterier ofte fremstår utydeligt for dem selv, deres kolleger og deres leder.

Mange ledere har et stort behov for, at deres koordinatorer lykkes med deres opgaveløsning, for at organisationen kan indfri sine mål og resultater. Det er dog langt fra altid, at ledere har gjort sig klart, hvad der skal til for at lykkes i deres ledelse med koordinatorer, selv om koordinatorerne reelt udgør en del af ledelseskæden.

Ord, som vi også hører, når ledere og koordinatorer taler om funktionen, er krydspres, uklare roller og bøvl. Det er med andre ord ikke så enkelt at betegne, beskrive eller at lykkes med funktionen. Der er mange snubletråde, og organisering ved hjælp af koordinatorer er langt fra en sikker vej til bedre koordinering, et forbedret samarbejde og effektfuld ledelse. Dette gælder både vertikalt og horisontalt i organisationen.

Der findes ikke eksakte facitlister for, hvad der får ledelse med koordinatorer til at blive succesfuldt, men nøglen er givetvis at skabe grobund for, at koordinatorer er katalysatorer for stærke processer og relationer.

Vi vil i artiklen komme med vore bud på, hvad ledere, koordinatorer og kolleger kan gøre for at fremme dette. Vi tror, at emnet er aktuelt i alle typer af organisationer, men artiklen tager først og fremmest afsæt i de mange koordinatorer, som vi møder i kommunal praksis.

(…)