Pædagogiske og organisatoriske stjernestunder
Af Thomas Johansen og Jørgen Gjengedal Madsen, 2006
Anerkendende og værdsættende pædagogik er kommet på skemaet på mange skoler. Som et alternativ til tidligere tiders fokusering på fejl og mangler. Tilgangen rummer mange muligheder og perspektiver i en pædagogisk kontekst – men også mange faldgruber. Skal den amerikansk inspirerede tænkning blive til mere end et nyt smart pædagogisk slogan eller en jublende jagt på gode historier – er der brug for en teoretisk opgradering og kontekstafklaring.
Forfatterne udfolder i artiklen begrebet Appreciative Inquiry med afsæt i en systemteoretisk optik med en række praktiske eksempler på begrebets pædagogiske rækkevidde. Ikke som endnu et kommunikationskoncept, men som en grundlæggende kommunikationsfilosofi og menneskesyn med vidtrækkende perspektiver for såvel børn som voksne og ledelse af organisationer.
Prøv et øjeblik at tænke tilbage på en dag fra dit arbejdsliv. Ikke en tilfældig dag, men en rigtig god dag, hvor du synes at tingene lykkedes. En dag, en time, et møde eller et forløb der skabte glæde og engagement. For dig selv eller andre. Som gav dig lyst og energi til nysgerrigt at gå på opdagelse eller give dig i kast med nye projekter. Prøv at tænke lidt nærmere over den gode erfaring ud fra spørgsmål som:
• Hvad var det, der gjorde det til en god oplevelse for dig?
• Hvilke effekter skabte den for dig og andre?
• Hvad var det du eller andre havde gjort anderledes – mere eller mindre af – jf. almindelig praksis?
• Hvad kunne have gjort erfaringen endnu bedre og skabt endnu større effekt?
• Hvordan kan du bruge den læring fremadrettet i dit arbejdsliv, så der opstår flere dage med glæde, liv og engagement?
Leg nu med tanken at alle på din arbejdsplads stillede sig selv de samme spørgsmål. Det ville erfaringsmæssigt kunne være med til at generere en organisatorisk læring med vidtrækkende konsekvenser – ikke mindst i en pædagogisk kontekst. Vi ser således ovenstående spørgsmålstyper som et stærkt og fremadrettet grundlag for en videreudvikling af den bedste pædagogiske praksis i organisationen. Det er det Appreciative Inquiry (AI) handler om.
100 procent mere effektiv læring… (fortælling 1)
Universitetet i Wisconsin gennemførte i 1982 et interessant læringsforsøg med to bowlinghold. Efter hvert spil fik begge hold mulighed for se videooptagelser af deres præstationer. Blot med den forskel, at de to hold ikke så den samme optagelse. Hold A så en redigeret optagelse, der kun viste deres bedste stød, mens hold B så en optagelse, der kun viste deres fejl. Det viste sig hurtigt at begge hold forbedrede deres præstationer mærkbart for hvert spil de spillede. Men præstationskurven for de to hold var ikke den samme. Hold A, der kun havde set optagelser af deres bedste stød, forbedrede således deres præstationer 100 procent mere end hold B. Forsøgene blev senere gentaget mange gange – altid med samme resultat, hvilket understøtter antagelsen og erfaringen om, at vi lærer mere af vores succeser end af vores fiaskoer, fejl og mangler. En tilgang der efterhånden er meget udbredt blandt topidrætsfolk, der systematisk lærer og udvikler sig ud fra deres bedste præstationer.
(…)
