Denne artikel beskriver trin for trin, hvordan erhvervsskolen ZBC har kasseret spørgeskemaet og erstattet det med dialoger om trivsel.

Udfordringer ved spørgeskemaet som metode

Stort set alle offentlige såvel som private organisationer benytter sig af spørgeskemaer, når derskal sættes spot på medarbejdertrivslen. På samme tid oplever en meget stor andel af medarbejdere og ledere imidlertid ikke, at der bliver fulgt tilstrækkeligt op på undersøgelserne, eller at de har en positiv effekt på trivslen – faktisk tværtimod1.Det har resulteret i, at der i de senere år er kommet et stigende fokus på udfordringerne ved at anvende de kvantitative spørgeskemaer. Disse udfordringer omhandler blandt andet lederes og medarbejderes besvær med at udlede, hvad svarene fra trivselsundersøgelserne er et udtryk for. Dertil opstår der problematikker i form af skævvridning mellem oplevet virkelighed og dét, der spørges ind til i spørgeskemaet.

En undersøgelse foretaget af Rambøll Management viste for nogle år siden, at når medarbejderne ikke oplever, at der bliver fulgt tilstrækkeligt op på trivselsundersøgelser, påvirker det i sig selv trivslen i en negativ retning (Storch, Sørensen, Solsø & Petersen, 2010). Det tærer på tilliden og engagementet når medarbejderne ikke oplever, at deres input og feedback bliver taget alvorligt. Dermed risikerer man som organisation at underminere den sociale kapital. Det kan være direkte skadeligt for fremtidige processer, hvor man har en ambition om at involvere medarbejderne i at udvikle organisationens arbejdsmiljø.

Men hvad er alternativet til spørgeskemaet? Og hvordan kan man som organisation skabe større værdi, når man bruger så mange ressourcer på at gennemføre trivselsundersøgelser? 

(…)