Facilitering

Hos MacMann Berg har vi dels en stærk tradition for facilitering af processer hos vores kunder. Samtidigt er facilitering en vigtig del af dét, vi underviser og træner ledere og konsulenter i at kunne.

Facilitering handler i et systemisk perspektiv om at skabe de bedste betingelser for, at mennesker kan tænke, lære og handle sammen. Fokus er ikke på at levere svar eller styre indholdet, men på at designe og lede processer, der fremmer fokuserede dialoger, involvering, meningsskabelse og koordinerede handlinger. Gennem bevidst facilitering af møder, dialoger og processer kan vi understøtte deltagernes evne til at udforske andre perspektiver, udvikle fælles løsninger og træffe kvalificerede beslutninger.

Den systemisk inspirerede facilitator arbejder med nærvær, nysgerrighed og en tydelig intention om at aktivere gruppens samlede viden og ressourcer i forhold til en given opgave. Ved at skabe et trygt og involverende rum, hvor alle perspektiver kan blive bragt i spil på måder, der styrker både ejerskab, samarbejde og organisationens evne til at skabe bæredygtige resultater på kort og lang sigt.