Hjem » Vidensbank » Begreber » Forandringsledelse
Forandringsledelse
Forandringsledelse handler ikke om at implementere løsninger, men om at skabe de bedste betingelser for, at nye og bedre forståelser, handlinger og samarbejdsformer kan opstå. I et systemisk perspektiv kan vi se og forstå organisationer som levende, relationelle og responsive systemer, hvor udvikling og forandringer sker gennem de samtaler, relationer og mønstre, der opstår mellem mennesker i organisationer. Derfor opstår udvikling og varige forandringer ikke ved styring alene, men når der er tydelig fælles retning og gennem involvering, løbende koordination og håndtering af det bøvl, der måtte opstå undervejs.
Den systemisk-inspirerede leder har fokus på helheden og på de dynamikker, der påvirker organisationens evne til at lykkes. Gennem nysgerrighed, refleksion og dialog skabes ejerskab og følgeskab, så forandringer netop bliver organisatorisk bæredygtige og skaber værdi – først og fremmest for organisationen og den opgave, den er sat i verden for, og sekundært for de ledere og medarbejdere, som organisationen består af.