Hjem » Vidensbank » Begreber » Ledelsessparring
Ledelsessparring
Ledelsessparring handler om at skabe et fortroligt refleksionsrum, hvor ledere kan undersøge dilemmaer, udvikle nye perspektiver og styrke deres ledelsespraksis. I et systemisk perspektiv tager ledelsessparring afsæt i, at ledelse bliver udøvet i relationer, og at ledelsesmæssige udfordringer bedst kan forstås og blive håndteret i den organisatoriske kontekst, de opstår i. Formålet er ikke at levere færdige løsninger, men at kvalificere lederens refleksioner, beslutninger og handlemuligheder.
Den systemisk inspirerede sparringspartner stiller nysgerrige, undersøgende spørgsmål, lytter aktivt og inviterer til refleksive dialoger, der kan udfordre grundlæggende antagelser og skabe nye forståelser. En anerkendende og undersøgende tilgang kan i ledelsessparringen kan være afgørende for at skabe den nødvendige psykologiske tryghed og lysten til at dele viden og udfordringer.