Cirkularitet som princip

I systemisk ledelse er cirkularitet et fundamentalt princip. Frem for at tænke, at handling medfører konsekvens, understreges de komplekse, cirkulære feedback-loops, der præger dynamiske systemer – som organisationer og virksomheder jo er.



En handling i én del af systemet vil påvirke andre dele, og disse konsekvenser skaber i sig selv nye påvirkninger, der videreføres i et kontinuerligt samspil. Denne dynamiske og komplekse forståelse af systemers funktion er central for systemisk tænkning og praksis.

Praktiske implikationer af cirkularitet

Forståelsen af cirkularitet har væsentlige implikationer for den måde, vi tænker ledelse på. Ved at erkende den gensidige afhængighed mellem dele i organisationen, kan ledere:

  • Forbedre kommunikationen: Fremfor at tolke feedback lineært kan ledere i stedet fokusere på at lytte til budskaberne bag. Fremfor at forsvare og forklare bliver en oprigtig dialog afsæt for et bedre og gensidige samspil i kommunikationen.
  • Opnå bedre teamwork: Anerkend de indbyrdes påvirkninger mellem teammedlemmer og forstå, hvordan individuelle handlinger påvirker gruppens samlede opgaveløsning og trivsel.
  • Styrke samarbejde og kollaboration: Udnytte cirkularitetens potentiale til at styrke samarbejde og det fælles ansvar, hvor alle bidrager til at vi sammen lykkes med et fælles mål.
  • Navigere i komplekse udfordringer: Udvikle en mere nuanceret og helhedsorienteret forståelse af problemer og skabe strategier der tager højde for systemers kompleksitet og indbyrdes afhængighed.

Teoretisk grundlag for cirkularitet

Cirkularitetens betydning i systemisk tænkning er grundigt udforsket af centrale tænkere inden for feltet, herunder Humberto Maturana, Gregory Bateson og Kenneth Gergen (link til vores bogpublikationer – her Systemisk ledelse). Deres bidrag til forståelsen af systemiske principper og cirkularitetens indflydelse på kommunikation og relationer er væsentlig for at forstå den praktiske anvendelse af cirkularitet i ledelse.

Læs mere om vores uddannelser her.