Bæredygtighed er mere end en god forretning.
Det står klart for de fleste. Vi skal nedbringe vores CO2-aftryk. For klodens, klimaet og vores egen skyld. Bæredygtighed er dog meget mere end et spørgsmål om teknologi og CO2-udledning. Det er først og fremmest et mindset, der giver et systemisk helhedsblik på verden, mennesker og organisationer – og samtidig en praksis, hvor vi er bevidste om og tager ansvar for denne forbundethed og gensidige påvirkning. Det får afgørende betydning for ledelse, og hvordan vi kan lede udviklingsprocesser mere effektfuldt – inklusiv en bæredygtig omstilling af vores organisationer.
Den nye Netflix-film, ’Don’t Look Up’, er yderst tankevækkende. Filmen handler om to forskere, der forgæves forsøger at advare verden om en meteor, der har direkte kurs mod Jorden. Problemet er, at ingen orker at høre på dem. Hverken politikere, ledere eller andre almindelige mennesker. De er derimod selvoptagede, tonedøve eller handlingslammede efter at være konfronteret af et uendeligt antal apokalyptiske dommedagsprofetier.
Filmplottets parallel til klimaudfordringerne kan ikke blive meget tydeligere. Verdens førende klimaforskere har i årtier råbt vagt i gevær. Fodslæbende begynder der at ske noget i takt med, at flere og flere kan mærke konsekvenserne af stigende temperaturer, voldsomme vejrfænomener og et vanvittigt overforbrug. Særligt i vores del af verden.
De fleste af os ved det godt, men vi handler ikke. Den største udfordring er hverken mangel på økonomi eller teknologi, men derimod det mindset, som vi ubevidst slæber rundt på. Vi er ikke i stand til at se det system og den tænkning, vi selv er vævet ind i. Vi ser og spiser det, kulturen øser op på vores tallerken. Derfor er der en hel masse spørgsmål, vi aldrig stiller. Tanker vi ikke tænker. Muligheder vi ikke ser. Handlinger vi ikke foretager.
At rage til sig er en tabersag
Morgendagens vindervirksomheder og ledere bidrager til at gøre verden til et bedre sted. De er bevidste om og tager ansvar for de aftryk, som de efterlader. Både i det omgivende samfund og i de relationer de indgår i. De arbejder bevidst og konkret med at udvikle en stærk bidragskultur, hvor alle medarbejdere insisterende bliver inviteret til at bidrage med viden, erfaringer og ideer til at finde løsninger på de udfordringer, som verden og virksomhederne står overfor.
På den måde er bæredygtighed langt mere end en god forretning. Det er et mindset med en forpligtelse om at handle med en ansvarlighed, der rækker ud over sig selv. Og et stort potentiale til at skabe bedre resultater og mere bæredygtige organisationer, hvor vi trives bedre og ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Manglende involvering, hæmmende hierarkier, faglige rettighedskampe, ukoordinerede tværgående indsatser, ensidig lokal silooptimering og visioner, der ikke rækker ud over virksomheden selv, er alt sammen udviklingsmæssige blindgyder. De skaber ingen værdi. Fører ingen vegne. Er meget lidt bæredygtige.
Kraftfulde spørgsmål – en af hovednøglerne til at lykkes
Organisationer der lykkes bedst over tid, for eksempel i forhold til en bæredygtig omstilling, består af flest holdspillere. De er drevet af en tydelig og attraktiv vision, der rækker ud over organisationen selv, og ledelsen arbejder bevidst med at skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber. En af de strategiske hovednøgler til at skabe en stærk bidragskultur består af ledelsens evne til at stille kraftfulde spørgsmål. Sagt på en anden måde: Bæredygtighedens mikropraksis ligger i de spørgsmål, vi stiller. Hvad inviterer vi til? Hvad peger vi i retning af? Hvordan involverer vi resten af organisationen i at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor? Hvordan håndterer vi dilemmaer og paradokser med de nødvendige balancerede hensyn? Det er den type spørgsmål, som vi med stor fordel kan invitere og involvere organisationen med.
På den måde udvikler organisationer sig i retning af de spørgsmål, som de og ikke mindst ledelsen stiller. Hvilke spørgsmål stiller du ofte i din organisation? Hvilke stiller du sjældent? Hvordan matcher det, med det I som organisation skal lykkes med?
Fra en lukket svarkultur til en nysgerrig undersøgende kultur
At gå fra en dominerende svarkultur til en mere undersøgende og nysgerrig spørgekultur skaber ikke blot bedre og mere bæredygtige løsninger. Det giver også større ejerskab og dermed følgeskab til organisationens videre udvikling. Hvor meget følgeskab har du til din eller jeres ledelse? Hvad kunne styrke følgeskabet? Hvad ville medarbejderne pege på, som de lavest hængende frugter?
Seneste Gallup undersøgelse fra USA (2020) viste, at 53% af de ansatte på tværs af privat og offentlig sektor faldt i kategorien ’uengagerede’. Og hele 13% af de ansatte blev kategoriseret som ‘aktivt uengagerede’. Lignende mønstre viser sig i danske undersøgelser af medarbejderengagement. I et bæredygtighedsperspektiv er det et stort spild af liv og talent – og et kæmpe tab af produktivitet og innovationskraft.
Eller som Gary Hamel, en af verdens førende ledelsestænkere formulerer det: ’Selv i dag er den typiske organisation stadig et kastesystem, som skelner mellem tænkere og udførere, mellem såkaldte ledere og ansatte. Jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at de fleste organisationer spilder mere menneskelig kapacitet, end de bruger.’
Undersøgelserne er ikke opmuntrende læsning, men vi kan gøre noget ved det. Og det er det vi er sat i verden for, og har arbejdet med i mere end 20 år. Og vi bliver ved. Med at træne og uddanne ledere, konsulenter og medarbejdere til at blive stærke holdspillere, der sammen skaber større organisatorisk bæredygtighed, resultater, mening og arbejdslyst.
Lær kunsten og håndværket sammen med ligesindede i et stærkt læringsmiljø. Se nogle af de mange muligheder her i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Eller tag fat i os. Det koster ikke noget. I mens kan du og dine kollegaer overveje spørgsmålene herunder.
Spørgsmål til videre overvejelse
- Hvordan arbejder I med bæredygtighed i dag – hvor lykkes I bedst/dårligst?
- Hvad er I forpligtet på som virksomhed i forhold til det samfund, som I er en del af?
- Hvad skal der til for, at I fortsat er en attraktiv samarbejdspartner for jeres kunder om 3-5 år?
- Hvordan involverer I resten af organisationen i at finde løsninger på de udfordringer, I står overfor?
- Hvilke spørgsmål kunne du med fordel i højere grad stille?
- Hvilket spørgsmål får du lyst til at stille til hvem – efter at have læst dette?
På vegne af mine knalddygtige kollegaer og samarbejdspartnere
