Præsidenter, statsledere, erhvervslivets top, lobbyister og NGO’er fra hele verden er i disse dage valfartet til Glasgow i Skotland. FN’s 26. klimakonference er i gang. Der skal følges op på de store ambitioner i Parisaftalen fra 2015, hvor FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af alle nationer i hele verden.
FN’s verdensmål er det bedste bud vi har for en bæredygtig udvikling af vores fælles klode. Den handler om vores fælles fremtid – og gælder alle mennesker i hele verden. På den måde er det på mange måder verdens vigtigste plan. Der er blot det problem, at det jo indtil nu bare er en plan. En plan med super gode intentioner, mål og delmål. Men en plan holder som bekendt kun frem til den første forhindring, der ikke er tænkt ind i planen. Ligesom enhver plan forudsætter handling, hvis den skal blive mere værd end det papir, den kunne printes på.
Orkaner, tørke, skovbrande, global opvarmning og klimaflygtninge er nogle af de uoverskuelige konsekvenser og selvforstærkende processer, som vi allerede har mærket. Alle klimaklokker bimler og bamler. Vi er langt bagude på point i kampen mod klimaforandringerne. Parisaftalens ambition om at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grad er for alvor truet. De seneste udmeldinger fra de enkelte lande peger på forventede temperaturstigninger på op til 2,7 grader. Det lyder måske ikke af meget, men i komplekse levende systemer vil selv små forandringer kunne skabe voldsomme og selvforstærkende effekter, der ikke bare kan føres tilbage.
Flere hundrede års menneskelig rovdrift på naturen og en mekanisk vrangforestilling om, at vi som mennesker omkostningsfrit kunne svine og opføre os som vi ville, har ført os derhen, hvor vi er godt i gang med at smadre livsgrundlaget for os selv og kommende generationer. Naivt troede vi ikke selv, vi var en del af ligningen. Derfor kunne vi uden videre grave gifttromler ned sammen med alt vores øvrige skrald og affald. Ja sågar mink.
Alt sammen ud fra en forestilling om, at hvis vi gravede skidtet ned, kunne vi jo ikke se det mere, og så var det på magisk vis forsvundet. Lige indtil giften efter nogle år sivede ned i grundvandet eller 1000-vis af mink på forunderlig vis selv poppede op efter ganske få uger. Og hver gang lød de ansvarlige helt overraskede og forsøgte at sende regningen videre til nogle andre. Ofte med forklaringen: Jamen, vi vidste jo ikke bedre.Den undskyldning kan vi så ikke bruge mere. Vi ved bedre. Vi ved, at klimaforandringerne helt overvejende set er menneskeskabte. Vi ved, at ting ikke forsvinder, selv om vi graver dem ned, og vi ikke kan se dem. Vi ved, at der ikke findes noget udenfor os selv eller naturen. Det er en dybt forældet forståelse, som for længst har overskredet sidste holdbarhedsdato. Denne mekaniske tilgang skabte grundlaget for den industrielle revolution – og samtidig for en syg udvikling, der drev rovdrift på både naturen og mennesker, og som vi for alvor mærker konsekvenserne af i dag.
Alt dette kalder på handling og ledelse. Nu. Stop bortforklaringerne. Tag ansvar. Det gælder ikke mindst verdens statsledere, der lige nu er samlet i Glasgow. Gå sammen og find løsninger. Æd de nødvendige kompromiser. Find de nødvendige midler. Der er ikke et reelt alternativ. Tag lederskab og vis ansvar så vi kan se vores børn og børnebørn i øjnene. Alt andet er en tabersag. Vi har dette årti til at tage ansvar og vise sammenhold og handling. Eftertiden vil ikke dømme os på, hvad vi fik sagt, men hvad vi fik skabt.
COP26 udgør dermed også et håb. Så længe vi insisterer på at finde løsninger sammen. Men håbet kræver handling nu, hvis ikke det skal forvandles til apati og håbløshed. På den store scene kan COP26 være med til at skabe de nødvendige internationale politiske aftaler, strukturelle og økonomiske forudsætninger for globale og lokale tiltag.
På den mindre hjemlige scene skal vi om kort tid vælge vores egne politiske ledere til kommuner og regioner. Også her er der brug for politisk lederskab, der kan se ud over særinteresser, enkeltsager og kortsigtede lokale suboptimeringer på andres bekostning. Hør derfor din kandidat eller dem du overvejer at stemme på:
- Hvordan vil du løfte opgaven med at skabe bæredygtig udvikling – sammen med de andre partier og øvrige vigtige samarbejdspartnere?
- Hvordan vil du arbejde for at skabe en stærk bidragskultur, der skaber følgeskab og ansvarlige resultater?
- Hvad vil du gerne anerkende hos de andre kandidater, som du selv kunne lade dig inspirere af i forhold til at lykkes bedre med en bæredygtig omstilling?
Dygtige politikere gør det dog ikke alene. Mens verdens klima-VIP’er mødes i Glasgow, kæmper tusindvis af ledere i vores organisationer og virksomheder med at drive den grønne omstilling i praksis. Det er ubetrådt land for de fleste. Det betyder usikkerhed, masser af spørgsmål og behovet for nye ledelseskompetencer. Ledere og ledelser skal blandt andet være i stand til:
- At tænke systemisk – og arbejde ud fra en forståelse af helhed og forbundethed.
- At kunne skabe tydelig retning og involvere for sammen at finde løsninger på de udfordringer, som vi står overfor.
- At kunne arbejde sammen med nye samarbejdspartnere med andre fagligheder på en værdiskabende måde.
Fremtiden tilhører de virksomheder og organisationer, som positivt bidrager til at gøre verden til et bedre sted. For de mange. Lokalt og globalt. Fremtidens ledere kan tænke og handle i helheder. De er drevet af en tydelig vision. De leder, involverer og insisterer på at skabe den bevægelse. Hver dag. Yngre, dygtige og attraktive medarbejdere ønsker at være en del af de organisationer og virksomheder, som bevidst og i praksis arbejder i en langt mere bæredygtig retning. Alt andet vil være en tabersag.
Så hvis bæredygtighed er noget marketingsafdelingen tager sig af i din organisation, er det på høje tid til at skifte spor. Strategier for bæredygtighed må skiftes ud med bæredygtige strategier. Helhedstænkningen skal helt ind i virksomhedens dna, forretningsmodel og daglige praksis. Det vil iøvrigt samtidig være en langt bedre forretning. Det kræver, at vi som ledere stiller os selv en række nye spørgsmål:
- Hvad er den nuværende situation i forhold til bæredygtighed i vores organisation?
- Hvor lykkes vi bedst, og hvor er vi mest udfordret i forhold til bæredygtighed i dag?
- Hvad ønsker vi fremadrettet at lykkes med omkring bæredygtighed?
- Hvor er vores potentiale størst?
- Hvad ville gøre os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner eller leverandør – set fra vores kunders perspektiv?
- Hvordan får vi skabt det nødvendige ejerskab til den ønskede udvikling – hvad er vores første skridt?
- Hvad kunne i den forandring blive en reelle udfordringer, og hvordan kunne vi håndtere dem fremadrettet?
- Hvad vil jeg selv gerne huskes for som leder, når jeg engang forlader organisationen?
Dette er blot nogle eksempler på kraftfulde spørgsmål, der forhåbentlig kan forstyrre, udfordre og bevæge dig og dine kollegaer i en mere bæredygtig retning.
For os i MacMann Berg handler en bæredygtig praksis om ansvarlighed og etisk omtanke. Om det at udvikle bevidsthed om de aftryk vi sætter. Ikke kun som organisationer og virksomheder, men også som mennesker. I det lys må vi afslutningsvis stille os selv spørgsmål som:
- Hvad er mit eget ansvar som menneske – hvad er jeg forpligtet på?
- Hvad er konsekvensen af mine handlinger og adfærd?
- Hvad ønsker jeg selv at se tilbage på, at jeg bidrog med?
Har I brug for yderligere hjælp og sparring til at komme godt i gang eller igennem vigtige transformationer, tænker vi gerne med og stiller mere end 20 års erfaring til rådighed. Til gavn for dig, din organisation og naturen.
På vegne af mine knalddygtige kollegaer og samarbejdspartnere
