Hvad har du så travlt med?

I MacMann Berg møder vi mange ledere og ledende medarbejdere, som oplever, at de har mere og mere travlt. Egentlig mærkeligt, for det har de haft i snart rigtig mange år. Mon det kan blive ved?

Innovation, forandring og organisationsændringer kombineret med et kontinuerligt krav om besparelser, effektiviseringer og nye nationale og politiske dagsordener, sætter ledere og deres medarbejdere under pres.

I vores arbejde med ledere og ledelser hjælper vi dem i stigende grad med at prioritere. Hvad der er vigtigst, og hvad de skal gøre mere af, og ikke mindst hvad de skal gøre mindre af eller holde op med, for at kunne lykkes som ledere. Det er tankevækkende, at den muskel der skal prioritere, hvad der er vigtigst, og hvad der måske skal gøres mindre af, eller helt stoppes med, ofte er slap og utrænet.

Politikere og andre toplederes særlige opgave er at sætte retning for den overordnede udvikling. Det har vi valgt eller ansat dem til. Ledernes opgave er så at vurdere, prioritere og skære opgaverne til, så vi samlet set lykkes med det vil skal og understøtter den ønskede retning og bevægelse. Det er for mange en rigtig svær opgave. Så svær at rigtig mange ledere og ledelser ikke kan. Men det kan læres, og det skal læres.

Alternativet er stress og dårlig trivsel og dermed forringet kvalitet i løsningen af kerneopgaven. Ingen skal ikke blive syge af at gå på arbejde. Og ingen skal ikke opleve sig så presset, at de mister evnen til at gøre det vigtige prioriteringsarbejde ordentligt.

Vi vil meget gerne her i december mellem kalenderlys, gran og æbleskiver appellere til, at I som ledere og ledende medarbejdere tager jeres pressede situation og ledelse alvorligt.

I skal ikke give op, men tage fat på den opgave det er, at få prioriteret opgaver efter ressourcer. Noget skal der gøres mindre af, for at levere tilfredsstillende til de kunder, borgere eller brugere vi er sat i verden for. At gøre mindre og holde op med handler ikke kun om at arbejde mindre, men i høj grad også om at arbejde anderledes. Gøre op med arbejdsvaner, mønstre og kulturer. Hvis I som ledere ikke foretager den prioritering og reducerer kompleksiteten, overlader I det til medarbejderne at prioritere, og det er ikke godt nok. Og det skaber ikke arbejdsglæde.

Det er juletid og dermed tid til nærvær og eftertanke.

Jeg håber ikke, vi har forstyrret utilpas med denne løftede pegefinger. Den er kærligt og ærligt ment. Under alle omstændigheder hjælper vi jer gerne vi at lykkes med de vigtige prioriteringer.

Mine dygtige kollegaer og jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et 2017 med masser af mentalt overskud, værdi og arbejdslivsglæde.

Jesper Loehr-Petersen